Foreløbige testresultater for "Cigarfars jagt på den perfekte kop kaffe".

Dette er siden hvor vi løbende offentliggør de seneste resultater i vores stræben efter "Den perfekte kop kaffe". Det er vigtigt at understrege at vi for almenvældets skyld har valgt også at inkludere mindre gode testresultater i håbet om at andre ligesindede ikke gentager vores fejl. Testresultaterne må benyttes af 3. part - i det omfang at http://www.cigarfar.dk nævnes som kilde og rettighedshaver.

Denne graf underbygger vores tese om at 6 dråber/sekund er den ideelle gennemløbstid ved brug af et almindeligt konsumkaffefilter.

 

Her er et af forskerteamets første og desværre - mindre heldige forsøg. Teamet prøvede at brygge en hel kande ved at tilsætte kaffen to nyfangede torsk som blev fløjet direkte ind fra Hanstholm. Resultatet skulle gerne fremgå af billedet nederst til højre. En af vore testsmagere (Florian) tilbragte det meste af den arbejdsdag på "das klo" som vore tyske forskere ynder at udtrykke det.

Vores bud, Helmut måtte denne dag i byen efter toiletpapir ikke mindre end 3 gange !

 


Så gik det straks bedre ved vores andet forsøg. Werner havde ved en tidligere rejse til Bruxelles set den lille "Manneken Pis". Han havde, som alle andre der besøger denne lille fætter, undret sig over vandets renhed. Derfor beslutede teamet sig for at importere 23 liter væske fra denne turistseværdighed - og vi skal love for at alle var overraskede !

Ikke så snart var vi begyndt brygningen før der bredte sig den lifligste duft i samtlige laboratorier.

Dette hænger måske også sammen med at vi i stedet for almindelige filtre, benyttede coveret til Michael Jaksons "Thriller" som ekstra smagsgiver. Tilsat de olympiske ringe og en høne, oplevede teamet sin største succes til dato.

Dette skal dog ikke tolkes som om at vi hos Cigarfar.dk er tilfredse - men det må nok anses som en milepæl i "Jagten på den perfekte kop kaffe".

 


Cigarfar.dk is powered by :

ALLE billeder og alt materiale på www.Cigarfar.dk er copyright til Cigarfar.dk.